INTO THE WOODS

Open Filteroptions

Tysk dreng planter træer for at redde verden

09.04.2015

I den lille sydtyske by Uffing tæt på Alperne bor en usædvanlig dreng,
der er godt i gang med at ændre verden.
Felix Finkbeiner er 17 år, og magasinet Reader's Digest har kåret ham
til årets europæer 2015, fordi han har skabt en verdensomspændende bevægelse, hvor børn og unge planter
træer overalt på Jorden til gavn for klimaet.
”Indtil nu har vi plantet flere end 14 milliarder træer. Vores organisation, Plant-for-the-Planet, har 100.000 medlemmer,
og børn og unge fra alle verdens kontinenter arbejder nu for vores sag,” siger Felix Finkbeiner.
Han bor i Uffings gamle faldefærdige banegård, der i øjeblikket bliver restaureret. Snart vil bygningen rumme
Plant-for-the-Planets nye kontorer. Organisationen har også et kontor i Spanien.
”Det hele begyndte, da jeg var ni år,” fortæller den unge miljøforkæmper.
”Jeg skulle lave et oplæg i skolen om klimaforandringer, og jeg hørte i den forbindelse om den kenyanske nobelpristager
Wangari Maathai og hendes organisation, Green Belt Movement, der i løbet af 30 år har plantet 30 millioner
træer i Afrika. Wangari Maathai er mit store forbillede, fordi hun har vist, at man hverken behøver en kæmpe
organisation eller mange penge for at opnå noget stort. Man kan nå meget, hvis bare tilstrækkeligt mange mennesker
arbejder sammen.”
”Takket være Wangari Maathai fik jeg idéen til, at jeg kunne få børn og unge verden over til at plante træer. Jeg begyndte
i det små med min egen skole, hvor vi plantede et træ i skolegården,” fortæller Felix Finkbeiner om den første
aktion i marts 2008.
”I løbet af de efterfølgende to måneder plantede børn fra en række andre skoler i vores amt ligeledes træer, og efterhånden
bredte det sig til hele Bayern og derefter til hele Tyskland. Med tiden har børn i andre lande via medierne
også hørt om vores aktion og har tilsluttet sig vores bevægelse, og på den måde har initiativet bredt sig som
ringe i vandet.”
Mange børn og unge er aktive medlemmer i Plant-for-the-Planet og planter deres egne træer, mens andre vælger
et mere passivt medlemskab, hvor de betaler op til 20 kroner om måneden for fadderskabet for et træ, som andre
så planter og passer for dem. På den måde er det for eksempel muligt for et barn i Tyskland at være fadder for et
træ i Namibia. Plant-for-the-Planet samarbejder med en række organisationer i forskellige lande, som sørger for, at
træerne bliver plantet. Statsautoriserede revisorer kontrollerer derefter, at træerne rent faktisk gror.
”Vi har sat os det mål, at vi i løbet af de kommende 10 år skal have plantet i alt 1000 milliarder træer. Det er det
antal, der ifølge eksperterne er plads til her på Jorden. Hvis vi når det mål, vil der være så mange træer, at de er i
stand til at opfange en tredjedel af menneskehedens CO2-udslip. Derfor er det meget vigtigt, at vi når dette mål, og
i virkeligheden er det jo også en meget nem måde at gøre noget for naturen. Alle de andre løsninger, der også er
nødvendige for at redde klimaet, koster derimod tid og penge. For eksempel kan man ikke sænke udslippet af
CO2 fra den ene dag til den anden, og det koster også tid og penge at skifte fra kul, olie eller gas til mere miljøvenlige
energiformer som sol- eller vindenergi. At plante træer er derimod noget, vi alle kan gøre lige her og nu, og
derfor bør vi ikke tøve med at plante dem, mens vi kæmper med at få de andre løsninger på plads,” siger Felix
Finkbeiner.
Plant-for-the-Planet laver workshops for børn og unge i mange lande. Her kan de få indblik i klimaforandringernes
konsekvenser og få at vide, hvad de selv kan gøre for at ændre udviklingen. Hvis de unge ønsker at engagere sig,
kan de i løbet af disse workshops også blive uddannet til at være klima-ambassadører for Plant-for-the-Planet.
”Vi har cirka 30.000 klima-ambassadører, som rejser rundt og fortæller andre børn og unge om klimaforandringerne
og opmuntrer dem til ligeledes at plante træer. Klima-ambassadørerne er fordelt overalt i verden, og vi har især
mange i Afrika. Jeg har gjort den erfaring, at børn i alle lande forstår, hvor vigtig sagen er.”
”For et par år siden rejste jeg i en måned rundt i Kenya, Tanzania, Sydafrika og Lesotho. I Sydafrika besøgte vi
først en skole for eliteelever, og derefter var vi i byens slum, og jeg mærkede, at det var lige meget, hvor vi var:
Børnene i slumkvarteret forstod lige så godt som eleverne på eliteskolen, at træer er vigtige for vores overlevelse.
Det overrasker mig ikke, at forståelsen for klimaproblemer er så udbredt blandt de fattigste, for når klimaet spiller
forrykt, er det jo de fattigste mennesker, der rammes hårdest. Vi andre kan bedre afskærme os. Vi kan bygge
dæmninger og mure, og vi kan lave fæstninger, men det er netop de fattigste blandt de fattige, der vil lide mest
under klimaforandringerne. De har ingen penge, som de kan bruge til at tilpasse sig forandringerne.”
Plant-for-the-Planet har i dag 11 lønnede medarbejdere, og organisationen finansieres udelukkende af de penge,
som folk donerer. Adskillige firmaer er sponsorer, og til gengæld har de så lov til at reklamere med, at de støtter bevægelsen.
På tomandshånd kan den unge klimaforkæmper virke meget sky og tilbageholdende, men i virkeligheden er han
vant til at optræde i rampelyset. For eksempel har han holdt tale ved FN's Generalforsamling i New York i 2011, og
han har også holdt foredrag ved arrangementer, som Plant-for-the-Planet har haft i utallige lande.
I 2006 dannede Felix Finkbeiners idol, Wangari Maathai, sammen med fyrst Albert af Monaco i FN-regi projektet
Billion Tree Campaign. Efter Wangari Maathais død i 2011 besluttede FN at lade Plant-for-the-Planet overtage
dette projekt. Billion Tree Campaign blev officielt overdraget til den tyske skoleelev og initiator ved FN's klimakonference
i den sydafrikanske by Durban i december 2011, og siden har børn verden over fortsat kampen for klimaet
med træer som deres våben.
Men børnene ønsker mere indflydelse på, hvad der sker i verden. På Plant-for-the-Planets hjemmeside kræver
flere børn at få valgret. Felix Finkbeiner opfatter dette krav som en meget vigtig betingelse for, at verden med tiden
kan blive et bedre sted.
”Det er ikke nødvendigt at kunne gennemskue alle problemer og løsninger - i dette tilfælde hele forskningen omkring
klimaforandringerne - for at kunne gøre noget godt og positivt. Både børn og voksne kan se, at vi har problemer
med klimaet, og at disse problemer skal løses politisk. Næsten halvdelen af menneskeheden, nemlig børnene,
har ingen valgret, og dermed er de udelukket fra den politiske meningsdannelse. Voksne prioriterer nu engang
anderledes end børn. Mange voksne tror stadig, at de har et valg mellem at beskytte klimaet eller fremme handel
og industri. For os børn og unge er det derimod fuldstændig klart, at spørgsmålet drejer sig om vores overlevelse.
Vi er den generation, som skal betale prisen for de problemer, som de voksne har skabt.”
”Vi børn forstår ikke, hvorfor de voksne investerer så lidt penge i at sikre vores fremtid, klimaet. Nogle gange spørger
jeg mig selv, om det har noget med betydningen af ordet 'fremtid' at gøre. For mange voksne er fremtiden
noget, der kun rækker 20, 30 eller højst 40 år ud i fremtiden, men for mange af os børn indgår året 2100 i vores
livstid. Derfor må jeg da også indrømme, at når jeg og andre børn og unge engagerer os i Plant-for-the-Planet, så
har det også meget med egoisme at gøre. Vi vil gerne opleve at blive gamle i en verden, det er værd at leve i.”
Den store tilslutning, som Plant-for-the-Planet oplever, skyldes ifølge flere politologer og sociologer, at unge generationer
i dag har en anden holdning til miljø og politik end tidligere. Unge betragter ikke blot sig selv som tyskere,
danskere eller europæere, men mindst lige så meget som verdensborgere.
”Den voksende globalisering gør, at verden mere og mere udvikler sig til at blive ét stort samfund, og netop derfor
er det et problem, at fremragende politikere som Barack Obama og Angela Merkel kun vælges i ét land og dermed
kun har legitimitet til at løse problemerne i netop dette ene land. De problemer, vi har, er globale, og dem kan vi
kun løse med globale midler. Derfor ønsker jeg mig, at vi en dag får en verdensomspændende demokratisk orden,
hvor børn og unge har ret til medbestemmelse,” siger Felix Finkbeiner.
Ved siden af Wangari Maathai har Felix også andre forbilleder. En vigtig plads indtager for eksempel det tyske søskendepar
Sophie og Hans Scholl fra München. Under Anden Verdenskrig var de med i modstandsgruppen Den
Hvide Rose, der blandt andet med flyveblade forsøgte at motivere tyskerne til at yde modstand mod Hitler og Det
Tredje Rige. I 1943 blev de to søskende henrettet af nazisterne.
”Efter krigen har yngre generationer ofte spurgt deres forældre og bedsteforældre: 'I vidste besked med Hitlers forbrydelser,
men hvad gjorde I?'. Er det måske også rigtigt at stille dette spørgsmål til vores forældre i dag i forbindelse
med klimaet, og vil vi i fremtiden høre spørgsmålet oftere og oftere? Sophie og Hans Scholl betegnede uret
som uret, og de gjorde det med de midler, de havde til rådighed, nemlig flyveblade, de selv havde trykt. Hitlers diktatur
var ingen irreversibel naturkatastrofe, og præcis som dengang er de problemer, vi har i dag, også menneskeskabte
og kan løses,” mener den unge miljøaktivist.
”Tilsyneladende gemmer mange voksne sig bag klimaskeptikerne, der siger: 'Vi har ingen klimakrise'. Dertil kan jeg
kun sige: Hvis vi i dag følger de eksperter, der siger, at vi har en klimakrise, og vi gør noget for at ændre forholdene,
og det så viser sig om 20 år, at eksperterne tog fejl, så har vi ikke gjort noget forkert. Hvis vi derimod følger klimaskeptikernes
råd om ikke at gøre noget, og det så viser sig om 20 år, at de tog fejl, så vil det til den tid være for
sent at redde vores fremtid.”
Et af Felix Finkbeiners yndlingscitater er Martin Luthers ord: ”Hvis jeg vidste, at verden gik under i morgen, ville jeg
plante et æbletræ i dag.”
”I alle store religioner spiller respekten for skabelsen en stor rolle. For mig har skabelsen meget med økologi at
gøre, og jeg er overbevist om, at de store personligheder inden for religionerne, Jesus af Nazaret, Muhammed og
Buddha, og folkeførere som Martin Luther King og Mahatma Gandhi ville støtte vores sag.”
Det er chefredaktørerne for de europæiske udgaver af magasinet Reader's Digest, der har kåret Felix Finkbeiner til
årets europæer i 2015. Æresbevisningen, der ikke er forbundet med penge, tildeles hvert år en europæer, der ”på
særlig måde repræsenterer Europas bedste traditioner og værdier”.
”Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske for mig, og jeg var meget overrasket, da jeg hørte det. Naturligvis glæder
det mig meget, og titlen kan med sikkerhed også bringe os videre, fordi vi får en masse omtale i medierne.”
Felix Finkbeiner er i øjeblikket i gang med sit sidste år på gymnasiet, og når han har taget studentereksamen, vil
han studere international politik - måske i USA.
”Jeg vil i hvert fald fortsat engagere mig i Plant-for-the-Planet på en eller anden måde. Vi har sat os det mål at nå i
alt 1000 milliarder plantede træer i løbet af de kommende 10 år, og jeg er sikker på, at vi klarer det. Amerikanerne
kunne komme til Månen i løbet af 10 år, og det er da lettere at plante træer end at flyve til Månen. Hvis vi som en
verdensomspændende familie er kan plante træer overalt, er vi også i stand til som verdensborgere i fællesskab at
klare de udfordringer, der ligger foran os.”

Back